Mere end 30 års solid teknisk erfaring
Tommerup Elektronik A/S er grundlagt i 1984, har til huse på Fyn i Tommerup, tæt på Odense,
hvor vi befinder os i lyse og moderne omgivelser.
Tommerup Elektronik A/S udspringer af virksomheden Vølund/Electrolux, tidligere betydende
hvidevarer producent i Danmark. Electrolux havde brug for en ekstern elektronik afdeling og det
gav basis for Tommerup Elektronik. Hans og Anni Petersen som hovedaktionærer og Henrik Frydendal
som mindretal-aktionær. Siden 2024 har Henrik Frydendal været ene-ejer af virksomheden.
I konstant udvikling
Tommerup Elektronik og søstervirksomheden Inno-Sign beskæftiger i dag ca 22 medarbejdere og vi befinder os fint i den danske EMS-branche, hvor vi tilbyder både produktion og udvikling.
Tommerup Elektronik har i investeret i 2 SMD højhastighed linjer, 115.000 komponenter i timen,
og i forbindelse med produktion af led-lamper, har vi mulighed for smd montering af lange print,
op til 1500mm i længden og 650mm i bredden.

Samarbejdsaftaler
Virksomheden vil gerne arbejde sammen med danske udviklingshuse om prototype- og nulserieopgaver. Med denne nyeste investering er Tommerup Elektronik i den situation, at vi kan hjælpe danske OEM-virksomheder med prototypeudvikling og hurtig overførsel af prototyperne til mellemstore serier, hvis det skulle ønskes.
Produktions- og udviklingsafdelingerne
Tommerup Elektronik har en produktionsafdeling og en udviklingsafdeling, der begge er kendetegnet ved vores fleksible og veluddannede medarbejderstab der besidder stor erfaring, samt produktions og udviklingsværktøjer, der er up-to-date. Vores professionelle medarbejderstab uddannes løbende, således at de altid er opdateret indenfor nyeste tekniske muligheder og trends.